onsdag den 17. november 2010

Referat af Undulattræf 3 i Fredericia

Det seneste Undulattræf er der, af en eller anden grund, ikke skrevet referat af, så den må jeg tage efter hukommelsen. Deltagere må rette mig, hvis min gamle hjerne ikke husker rigtigt.

Søndag d. 26 juli 2009 kom ophavsmanden til føromtalte NUF og forfatter til bøgerne Undulater- Naturlig pasning og Alt om undulater, Palle Freivald.

Palle trak folk af huse, så vi måtte finde større lokaler i Madsbyparken, hvor vi på grund af deres karantæneregler desværre ikke måtte have egne fugle med, så dem som havde tid og lyst, måtte hjem til mig i min lille 2 værelses bagefter. Men ellers var der fugle i parken, også undulater, som vi kunne kigge på.

Palle tegner og fortæller

Palle F. fortalte mest om fuglenes fjer og deres opbygning, men kom også ind omkring arveplan og sygdomme og så til slut et emne, som mange undulatelskere helst ikke snakker om; kan, vil og må undulatejerne selv aflive deres dyr og i givet fald hvordan (Jeg vil senere uddybe dette emne i et andet indlæg).

Der blev lyttet

Men der var også tid hyggesnak

Det var alt sammen meget spændende, og bagefter var vi så hjemme hos mig, lidt trætte, men vi havde lært en masse.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.